Ring til os
Besøg os
Valby
Søndre Fasanvej 90, 1. th.
2500 Valby
Hvordan fungerer maveballonen?
Efter anlæggelsen af maveballonen vil den blive fyldt med saltvand. Ballonen fylder maven delvist, så man føler sig mindre sulten. Med ballonen i maven, kan man derfor kun indtage mindre portioner mad (typisk max 2 dl fast føde og 1 dl flydende – eller 3 dl flydende) og stadig føle sig mæt på trods af den lille portionsstørrelse.
Ballonen anlægges i mavesækken gennem munden – uden behov for kirurgi. Lægen fører endoskopet (kikkerten) ned i mavesækken og hvis maven ser fin ud føres maveballonen gennem munden, ned i spiserøret til mavesækken.
Herefter fyldes maveballonen med en steril saltvandsopløsning gennem en tynd slange fastgjort til maveballonen. Når den er fyldt, fjerner lægen slangen, hvorefter ballonen ligger i maven.
Anlæggelsen udføres af en kvalificeret og specialiseret gastroenterolog i samarbejde med et veluddannet personale.
Placeringen af ballonen tager ca. 20 minutter, herefter overvåges patienten i mindst 15 min. og vil efterfølgende være i stand til at tage hjem.
Maveballonen er designet til at hjælpe med vægttab hos personer, der ideelt set har 10 til 50 kg vægt at tabe. Patienten skal have en BMI på mindst 27 eller derover for at maveballonen kan tilbydes.
Det bruges tilmed til folk, der ikke er egnet til andre former for vægttabskirurgi. Brugen af maveballon kan medvirke til at reducere vægten før kirurgi, så risici reduceres i forbindelse med kirurgiske procedurer på overvægtige patienter.
Til forundersøgelsen vil lægen vejlede dig igennem de 4 forskellige maveballoner der tilbydes. Sammen med dig og dine forventninger vil I finde ud af hvilken maveballon der vil være bedst for dig og dine behov.
Maveballonen kan, alt efter hvilken type man vælger, ligge i mave i 6-12 mdr. Hvis du ønsker at forlænge tiden med maveballon-behandlingen skal du have anlagt en ny maveballon.
Ballonen fyldes med saltvand og et blåt farvestof kaldet Methlyene. Hvis der sker en uforudset lækage, vil din urin blive farvet blå eller grøn. Skulle det ske, skal du straks kontakte klinikken, så maveballonen kan blive tjekket og evt. fjernet.
Maveballonen fjernes på samme måde, som den blev placeret; via spiserøret og munden. Ved anvendelse af et endoskopisk kamera, indfører lægen et kateter gennem munden og ned i maven. Ballonen vil derefter blive punkteret og den tømmes. Når ballonen er tømt, fjernes den uden problemer.
Det er vigtigt for dig at forstå, at en maveballon er et hjælpeværktøj til vægttabet og skal anvendes sammen med diæt, motion og et opfølgende program. Hvor meget du taber dig og om du efterfølgende vedligeholder vægten afhænger af hvordan du følger din kost, motion og langsigtede livsstilsændringer.
Det er meget sandsynligt, at tilstedeværelsen af maveballonen i maven, kan forårsage kvalme eller opkastning i et par dage efter placeringen. Vores klinik vil ordinere medicin til at hjælpe med at minimere disse potentielle bivirkninger. Dog skal man forvendte at de første 2-7 dage kan være forbundet med en del ubehag.
Der er mulighed for, at du kun vil tabe en lille del af din vægt. Dette afhænger selvfølgelig af dit engagement i forhold til kosten og din livsstil.
Der vil være ubehag de første par dage efter indgrebet. Efterfølgende vil maveballonen give dig en følelse af mæthed.
Du bør påregne mindst tre dages inaktivitet til at komme dig over anlæggelsen.
Når kroppen har vænnet sig til maveballonen, vil du kunne genoptage normal aktivitet. Det er dog vigtigt at understrege, at du skal lytte til din krops signaler/ og forvente at energiniveauet ikke er ret højt den første tid. Det kan give træthed, når det samlede kalorieindtag pludselig er minimalt i forhold til før du fik lagt maveballonen. Det er dog meget forskelligt fra person til person hvor længe kroppen er til at vænne sig til maveballonen.
Opfølgningsprogrammet er afgørende for succesen af maveballonbehandlingen. Vores veluddannede personale følger dig gennem hele maveballonbehandlingen.
I den første uge af forløbet bør du ikke planlægge nogle tunge aktiviteter. Når din krop har tilpasset sig ballonen, kan du fortsætte dine normale aktiviteter. Det er stærkt anbefalet at starte et regelmæssigt træningsprogram for at opnå de bedste resultater.
Alkohol i moderate mængder er fint, men vær opmærksom på, at alkoholnedsætter forbrændringen, som i forvejen kan være lav grundet det reducerede kalorieindtag.
Der er ingen fødevare restriktioner udover pasta, som kan klæbe sig fast til ballonen( dog mest ved Spatz 3). Hertil kommer, at hvis du spiser fed mad eller slik, kan du føle dig utilpas. Overdreven overspisning mens ballonen er på plads kan give opkastninger og kan være farligt/sundhedsskadeligt på sigt.