Fedmeoperation
Hvis du er overvægtig og har brug for hjælp til at tabe dig, kan en fedmeoperation eller en maveballon være en mulighed. Det afhænger af din helbredsmæssige tilstand samt grad af overvægt hvilket indgreb, der er bedst egnet til at hjælpe dig. Herunder kommer vi nærmere ind på fire typer af fedmebehandlinger.
Tre typer fedmekirurgi nemlig gastrisk bypass, gastrisk sleeve og gastrisk banding samt gastrisk ballon, som foregår uden kirurgi. De tre kirurgiske behandlinger kan bevilliges, hvis du er svært overvægtig og har et BMI over 40 eller har et BMI over 35 plus følgesygdomme. Er du overvægtig med et BMI, der ligger mellem 27 og 35 og dermed ikke er egnet til et kirurgisk indgreb, kan du få hjælp til vægttab gennem anlæggelsen af en gastrisk ballon (maveballon).
Første step er kostændring og motion
Inden der anvendes kirurgiske metoder eller anlægges maveballon, er det vigtigt, at du har forsøgt at ændre din livsstil og tabe dig gennem en kostændring og øget motion. Har det ikke været muligt for dig at mindske din vægt ad den vej, og er der fare for at din overvægt kan medføre sygdomme som for eksempel forhøjet blodtryk eller type 2 diabetes, kan du overveje, om du har brug for et indgreb, der enten permanent eller midlertidigt mindsker din sultfølelse.
Kirurgiske indgreb
De kirurgiske indgreb udføres som nævnt udelukkende på personer, der er ekstremt overvægtige eller er svært overvægtige med følgesygdomme. Fedmeoperationer forårsager ofte en permanent ændring i fordøjelseskanalens anatomi, som bevirker både hormonelle ændringer og i høj grad begrænser den mængde mad, som personen efterfølgende kan indtage og fordøje. Derfor er denne type operationer sidste udvej i vejen mod vægttab.
En operation i mave og tarme er heller aldrig risikofri og som ved andre operationer, kan der i sjældne tilfælde opstå komplikationer og følgevirkninger, som i værste fald kan påvirke dit liv og livskvalitet i negativ retning. Det kan dreje sig om blodpropper, infektioner eller et behov for at skulle operere igen. Ofte er det dog mindre alvorlige komplikationer, der opstår som følge af en fedmeoperation.
Efter det kirurgiske indgreb skal du stadig være indstillet på at følge en kostplan og være fysisk aktiv regelmæssigt.
Indgreb uden kirurgi
Hvis du er overvægtig, men ikke opfylder kriterierne for at få et kirurgisk indgreb, altså har et BMI der ligger mellem 27 og 35, kan du overveje at få en ballon lagt ind i mavesækken. Indgrebet kræver ikke kirurgi, og der er derfor ikke samme risiko for komplikationer og følgevirkninger, som en operation kan medføre. Når ballonen er nedlagt i mavesækken fyldes den med saltvand og virker ved at optage plads i mavesækken og derved mindske sultfølelsen. Det er således en metode, der ikke ændrer på mavesæk og tarmes anatomi.
Det vægttab, der opnås ved nedlæggelsen af en maveballon, kan i mange tilfælde behandle eller forebygge de følgesygdomme, som ses i kølvandet på svær overvægt. En tidlig indsats kan således forhindre, at der skal foretages en mere risikofyldt fedmeoperation senere hen. Ligeledes kan maveballonen benyttes til ekstremt eller svært overvægtige mennesker forud for en fedmeoperation. Et vægttab før operationen kan betyde, at operationen forløber lettere. For eksempel kan et BMI på over 50 skabe komplikationer både i forhold til narkose og kirurgi.
Fedmebehandlinger
Her gennemgås de tre kirurgiske metoder og metoden uden kirurgi, som benyttes for at hjælpe mennesker til et betydeligt vægttab:
Gastric Bypass
Metoden gastrisk bypass foretages via kirurgi. Det er den mest effektive metode, når man ser på størrelsen af vægttabet efter operationen. Den er da også den metode, der benyttes mest både internationalt og i Danmark. Ved en gastrisk bypass operation adskiller kirurgen den øverste del af mavesækken fra den resterende del. Denne øverste del skal nu fungere som mavesæk. Dermed formindskes mavesækken betragteligt og kan derfor rumme meget mindre mad end før. Den nye mindre mavesæk kobles direkte til tyndtarmen.
På den måde forbigås (bypasses) den oprindelige mavesæk samt tolvfingertarmen. Når maden føres direkte ud i tyndtarmens øvre del begrænses mængden af de kalorier, der optages. Den oprindelige mavesæks nedre del bevares og producerer stadig mavesafter, som senere i fordøjelsesprocessen blander sig med maden i tyndtarmen.
En gastrisk bypass operation foretages ved en kikkertoperation. Det betyder at du kommer hurtigere over operationen, end hvis operationen foretages ved såkaldt ”åben” kirurgi og der er ligeledes mindre risiko for alvorlige komplikationer ved en kikkertoperation.
Gastrisk bypass er et indgreb, der ændrer på mavesækkens naturlige anatomi og påfører permanente ændringer. Ændringerne medfører, at du kan spise mindre. Det betyder desværre også at tarmen optager færre kalorier og næringsstoffer, hvilket kan medføre fejlernæring.
Trods de mange operationer, der er foretaget mangler der stadig data, der påviser effekten af en gastrisk bypass operation på længere sigt. Ligeledes mangler der viden om operationens effekt sammenlignet med andre typer af operationer.
Gastric Sleeve
Metoden gastrisk sleeve foretages via kirurgi. Metoden vinder indpas til trods for, at der ikke opnås lige så stort vægttab som ved en gastrisk bypass. I tillæg hersker der usikkerhed om hvorvidt det opnåede vægttab er permanent på sigt. Gastrisk sleeve er dog den metode der vælges til ekstremt overvægtige mennesker, hvor det ikke er muligt at udføre en gastrisk bypass.
Ved en gastrisk sleeve operation er det udelukkende mavesækken der berøres. En betragtelig del af mavesækken fjernes og efterlader en aflang rørformet mavesæk fremfor den naturlige mavesæk med form som en bønne. Hvis det siden viser sig, at operationen ikke har den ønskede effekt, er det muligt i tillæg at udføre en gastrisk bypass operation på patienten.
Sammenlignet med en gastrisk bypass operation er en af de store fordele ved en gastrisk sleeve operation, at anatomien i fordøjelseskanalen ikke udsættes for de samme ændringer. Man bevarer i højere grad fordøjelsens naturlige forløb.
Gastric Banding
Metoden gastrisk banding foretages via kirurgi. Ved metoden begrænses sultfølelsen og mængden af fødeindtagelse ved, at der anbringes et bånd omkring mavesækkens øvre del. Det bevirker at mavesækken bliver timeglasformet. Det vil sige, at der fremkommer en lomme i mavesækkens øvre del med en smal åbning til mavesækkens nedre del. Den øvre lomme skal være ganske lille og kun have en relativ snæver passage til den nederste lomme. Det betyder, at føde passerer igennem langsomt og forårsager en hurtig mæthedsfølelse, der varer i lang tid.
På det indsnævrende bånds inderside sidder en lille ballon, der ved hjælp af en slange, er koblet til en studs (injektionsport). Studsen er placeret lettilgængeligt under venstre ribbenskant. Via denne studs kan båndets stramhed justeres efter operationen. Stramheden afgør hvor stor en åbning, der skal være mellem de to dele af mavesækken. Justeringen sker ved enten at indsprøjte eller fjerne væske i båndet. Da det er helt individuelt hvilken mængde væske, der skal være i båndet tilpasses mængden af væske i månederne efter operationen.
Der kan forekomme bivirkninger i form af halsbrand, kvalme, opkastninger og mavesmerter ved en Gastrisk banding operation. Operationen udføres ofte som en kikkertoperation.
Gastric Balloon
Metoden er uden brug af kirurgi. En maveballon virker ved, at en ballon placeres i mavesækken og fyldes med saltvand. Derved mindskes pladsen i mavesækken og patienten føler sig hurtigere mæt. Der findes forskellige typer af maveballoner. Nogle balloner, for eksempel Orbera Ballon og Medsil Ballon, anlægges via endoskopi. Det vil sige, at en tynd bøjelig kikkertslange føres gennem munden og ned i mavesækken. Patienten får beroligende medicin og indgrebet varer under 10 minutter. Ballonen kan derpå fyldes med sterilt saltvand.
Ballonen kan indeholde mellem 400 og 700 ml og det er individuelt hvor meget væske, der skal i ballonen. Orbera og Medsil ballonerne kan ligge i mavesækken i seks måneder, hvorefter de fjernes. Der findes også balloner, der kommer ned i mavesækken via en kapsel, som patienten sluger. Til kapslen er koblet et tyndt rør, som saltvandet siden hældes igennem. Denne ballon nedbrydes af sig selv efter fire måneder og føres naturligt ud af kroppen via tarmsystemet.
Der opleves ofte bivirkninger den første uges tid efter nedlæggelse af en maveballon. Der kan forekomme kvalme, forstoppelse, halsbrand, sure opstød og mavesmerter, indtil mavesækken har vænnet sig til ballonen. Det er yderst sjældent, at der opstår alvorlige komplikationer ved brug af maveballon. Hvilket da også gør metoden meget mindre risikofyldt end de kirurgiske indgreb.
Vedligeholdelse af vægttab
Et vægttab forårsaget af en ad de ovennævnte indgreb kan desværre ikke stå alene. For at vedligeholde vægttabet, må du omlægge din livsstil med hensyn til kost og motion. Det kan du få hjælp til i forbindelse med indgrebet.
Betaler det offentlige?
Du kan få en fedmeoperation betalt af det offentlige, hvis du lever op til de krav, der stilles til overvægt og følgesygdomme samt er seriøst motiveret for en livsstilsændring. I tillæg skal du forgæves have forsøgt gennem længere tid at tabe dig via motion og kostændring, hvor du har fået vejledning af en professionel. Det er din læge, der skal vurdere dette og indstille dig til et medicinsk behandlingsprogram på et sygehus.
På sygehuset vil speciallæger og kirurger lave endnu en grundig vurdering af, om de finder dig egnet til en fedmeoperation. For eksempel må du ikke have en svær depression, da det vil formindske chancen for, at du har energien til at foretage de nødvendige livsstilsændringer. Bliver du vurderet egnet vil lægerne indstille dig til en operation.
Tilskud fra Sygesikring Danmark
Hvis du selv må betale for en fedmeoperation og er medlem af Sygesikring Danmark, kan du få tilskud. Det kræver at du er 25 år og er medlem af gruppe 1, 2 eller 5 + tillægsforsikring. Hvis du har en udvidet operationsdækning giver Sygesikring Danmark et yderligere tilskud.
