Overvægt og fedme i Danmark

Antallet af danskere med overskydende kropsfedt er stigende, og sundhedseksperter råber alarm og kræver, at problemet behandles som en sygdom der kræver lægehjælp. “Det er et stigende medicinsk problem, der udgør afgørende alvorlige udfordringer for folkesundheden”, udtaler en eksperOvervægt og fedme i Danmarkt – citeret i en Nyhedsrapport.

Ifølge en ny undersøgelse, foretaget af regionerne og Sundhedsstyrelsen i fællesskab, er antallet af overvægtige eller svært overvægtige steget til 51% ved udgangen af 2017. Heraf har 16,8% har en overvægt svarende til en BMI på mindst 30 eller derover. Overvægt defineres som en BMI fra 25 til 29, hvor fedmes definition er en BMI på ≥30. Svær fedme defineres med en BMI ≥40 (eller ≥35 hvis der ses følgesygdomme/sygdomme som er opstået pga. overvægten).

Fremtiden tegner desværre ikke lysere for danskerne

Verdenssundhedsorganisationen (WHO) advarer om, at fedme vil rase over Europa over de næste 15 år, og næsten tre ud af fem danskere (60%) vil være overvægtige i 2030, mens mere end en ud af fire (25%) vil lide af direkte fedme. Flere mænd vil blive ramt end kvinder. Selv en mindre overvægt øger risikoen for diabetes fem gange, hvor svært overvægtig øger risikoen hele 60 gange, ifølge WHO.

Overvægt og fedme betragtes som den 5. farligste faktor, når det kommer til dødelighed i verden. Personer der lider af overvægt, især hvis fedtet har sat sig på maven, har to gange så høj risiko for at udvikle hjerte/karsygdomme sammenlignet med personer uden mavefedt, viser en ny undersøgelse. Det betragtes som en medicinsk tilstand, der er forbundet med hjerte-kar-diabetes, gigt, søvnapnø og visse tumorer. Et beskedent vægttab på bare 5% af den overskydende kropsvægt, kan forbedre sundheden i forhold til diabetes og andre fedme-relaterede sygdomme. Overvægtige eller personer med fedme, der lider af forhøjet blodtryk, sukkersyge, søvnapnø, migræne, gigt og andre sygdomme, kan derfor få stor gavn af at tabe sig ved hjælp af maveballoner.

Indikationer for behandling: Det første trin til behandling af overvægt og fedme er livsstilsændring. Alle der vil tabe sig, bør få rådgivning om kost, motion og mål for vægttab.

Anlæggelse af maveballon er en mulighed for overvægtige med en BMI over 27, hvor vægttab ikke er lykkedes alene med diæt og motion.

  • Personer med en BMI på 27 til 35 kan få stor gavn af en maveballon, da en tidlig indsats i kampen mod overvægten, kan forebygge eller behandle fedme-relaterede medicinske sygdomme.
  • Personer med en BMI på over 40 (eller 35 med en eller flere fedme-relaterede medicinske sygdomme), er fedmekirurgi (gastric bypass) den anbefalede behandling. Men i virkeligheden er det kun 1 til 2 % af disse patienter, der gennemgår en decideret fedme-operation, da mange anser fedmekirurgi for at være ”farligt og risikabelt”. I disse tilfælde kan anlæggelse af en maveballon anvendes som et godt alternativ for at opnå et stort vægttab.
  • Personer med svær fedme, f.eks. dem med et BMI på over 50, kan maveballonbehandling anvendes som et brodannende indgreb forud for fedmekirurgi. Patienter med svær fedme risikerer at udvikle anæstesi (narkose)-relaterede eller kirurgiske komplikationer på grund af massive mængder af intra-abdominalt fedt og hepatomegali (fedtlever). Pre-operativt vægttab kan reducere kompleksiteten og risikoen for komplikationer ved efterfølgende fedmekirurgi.