Når din mave tolererer det, skal du kunne spise helt almindeligt, sund og varieret mad. Der er ingen madvarer, der i sig selv er farlige eller forbudte. Det vigtigste er mængden mad, og at du tygger maden tilstrækkeligt. Nogle fødevarer er dog sværere at fordøje med ballonen, og kan typisk tolereres dårligt især i begyndelsen af forløbet. Dette gælder typisk rødt kød, pasta, ris, hvidt brød og boller og groft, kompakt brød og rugbrød, fedtet mad, koffein og sodavand.
Du skal hele tiden være opmærksom på, hvad din mave fortæller dig, og lære at bemærke, når du er tilfredsstillet, og når du er mæt/overmæt.
Brug tid på dine måltider og spis langsomt. Fortsæt med at tygge din mad grundigt før du synker det for at undgå, at maden sætter sig fast på ballonen. Hvis du synker maden uden at tygge maden grundigt, kan det blive i maven i 10-14 dage og det kan forårsage ubehag og smerte.
Hvis du fortsætter med at opleve kvalme, dårlig ånde, bøvser, mavekramper, opkast og sure opstød, anbefaler vi, at du stopper med at spise og drikke i 8-12 timer. Vend derefter tilbage til en flydende kost i 1-2 dage for at give din mave tid til at få ro igen. Disse er tegn på, at du enten spiser for hurtigt, overspiser eller spiser mad, som din mave ikke kan tolerere på dette tidspunkt.
Det tager tid at vænne sig til ballonen, og du skal selv finde ud af, hvad der fungerer for dig. Hvad du kan og ikke kan tolerere, kan også ændre sig under ballon forløbet, så madvarer du har haft besvær med i starten, kan du muligvis tolerere senere i forløbet.
Du opnår mest succes ved at kombinere maveballon med passende kost og regelmæssig træning. Spis en varieret og sund kost med madvarer, du kan lide. Start hellere med mindre portioner end foreslået forneden og optrap efter tolerance. Det er vigtigt, at du får nok næring og energi, men at du ikke overspiser for at “teste” ballonen – stop når du ikke længere er sulten.
Eksempel på kostplan
Morgenmad
Et stykke toast m. let smøreost, skinke eller hytteost
Eller
2 spsk. havregryn med 100 ml skummet mælk med 1 stk. frugt og kanel
Eller
1 knækkebrød med 1 kogt æg
Eller
1.5 dl Skyr 0.1{2e327b36c9bda55fb4c29bee2052602096ddaad921f2be3cf9356e8243f29ae1}/hytteost med ½ banan/ 1 æble
Frokost
50-150 g salat af egen valg, tomat, agurk, peberfrugt, gulerod
50-100 g kylling, fisk, bønner, tun, linser eller æg
2 spsk. bønner eller hytteost
1-2 spsk. let crème fraiche dressing
Eller
Røræg af 2 æg og 1 spsk. hytteost
Eller
1 skive rugbrød med ½ avocado
Et glas (150 ml) æblejuice
Aftensmad
50-100 g kylling, fisk, tun, linser, tofu, æg
50-150 g kogte grøntsager eller 150 g salat
2 spsk. mos af kartofler, søde kartofler, rodgrøntsager eller 1-2 M kogte/bagte kartofler
1-2 spsk. let dressing/soja sovs
Eller
2 dl grøntsagssuppe
1 kogt æg
1 skive rugbrød
Tyndt lag smør
Eller
Omelet af 2 æg med 50-100 g grøntsager af frit valg
1 skive rugbrød
Mellemmåltid eller snacks
1 lille skål med skyr/let yoghurt
Eller
1 frugt/grønt
Eller
1 spsk./håndfuld nødder eller tørret frugt
Eller
1 knækkebrød med kogt æg eller magert pålæg
Held og lykke!