Hvilken diæt er den ideelle i forbindelse med en maveballon behandling?

Mange af de mennesker, der ønsker at prøve en behandling med en maveballon, har allerede været igennem flere diætprogrammer, men enten har de ikke opnået det ønskede vægttab, har taget på igen, eller har ikke kunnet fastholde diæten i længere perioder.

Vi ved at det ikke er let at gennemføre et diætprogram og det er blandt andet derfor, at en samtidig behandling med en maveballon, kan spille så afgørende en rolle ved planlagt vægttab.

Den følelse af mæthed, som maveballonen medfører, kan hjælpe dig med at holde fast i en diæt, som passer til dig. Uanset hvilken diættype du følger, inkluderet afbalanceret lavkalorie diæt, fedt-/kaloriefattig diæt, moderat fedt-/kaloriefattig diæt og kulhydratfattig diæt, ligesom Middehavsdiæten, er det væsentligt, at målet er at nedsætte energiindtagelsen til et lavere niveau end energiforbruget fremfor at fokusere på selve diættypen.

Vores diætist, Renate kan hjælpe dig med at løse dette puslespil. Den personligt tilpassede diæt og den mængde kalorier du kan indtage dagligt for at opnå og fastholde vægttabet, udregnes af diætisten med udgangspunkt i dit stofskifte og dit aktivitetsniveau.

Maveballonen vil give dig en følelse af mæthed, som vil gøre det lettere for dig at følge den valgte diæt. Derimod tror vi ikke på, at det har nogen mening med at følge en pinsom, ubehagelig diæt. Vi ønsker, at du stadigvæk skal kunne nyde tilpasset sund og velsmagende kost mens du taber dig ved hjælpe af din maveballon. De fleste af vore patienter opnår vægttab ved at overholde rimelige diætanbefalinger, som er anbefalet af os i kombination med maveballon behandlingen.

Så længe du undgår at indtage bestemte fødemidler, som fungerer dårligt sammen med maveballon behandlingen, skulle du kunne være i stand til at opnå vægttab ved at opdele din fødeindtagelse i afmålte portioner med assistance fra vor kyndige diætist.

Vi anbefaler som minimum løbende rådgivning fra vor diætist igennem et år for at fastholde din nye, sundere livsstil. Det er for at fastholde dine nye, sunde spisevaner og for at du skal undgå vægtstigning, at vor diætist vil forsætte med at støtte dig i yderligere seks måneder efter at maveballonen er fjernet.

Diætrådgivningen begynder allerede inden maveballon anlæggelsen. Vor diætist vil hjælpe dig med at forstå vigtigheden af den fremtidige ændring i føde- og væskeindtagelse, som du vil stå overfor i forbindelse med maveballon behandlingen. Din forståelse af disse forhold er af afgørende betydning for at opnå tilfredsstillende resultat af behandlingen.

Efter maveballon anlæggelsen kan du få assistance fra vor diætist op til to  gange per måned. Du har mulighed for at aftale telefonisk rådgivning eller at sende e-mail vedrørende føde- og væskeindtagelse og du vil modtage hurtige og oplysende svar. Man vil også have mulighed for at aftale konsultation på klinikken i Valby/København.

Mange af jer vil måske helst undgå at skulle udregne kalorier, som en måde at opnå vægttab på, specielt da det jo drejer sig om langtidsbehandling. Renate vil også i disse tilfælde kunne bistå med at vælge netop det mest hensigtsmæssige diætprogram for at kunne opnå det ønskede vægttab og den sundeste livsstil.